Regnvandsbassinget er et fitnessrum til styrketræning og udstrækning
Klimatilpasning Kokkedal viser, hvordan en forstad kan vende et akut problem med oversvømmelser til en mulighed for at skabe en mere attraktiv bydel. Regnvandsbassinget er et fitnessrum til styrketræne og udstrækning når det ikke regner. Bag vinderprojektet ”Den blågrønne haveby” står Schønherr med BIG – Bjarke Ingels Group og Rambøll som underrådgivere. Under sloganet ’Vandets vej er borgernes vej’ ønsker Schønherr at bruge klimatilpasning, til at forbinde de ellers adskilte dele af byen, til at skabe nye attraktive mødesteder og bringe naturen tættere på borgerne.
I fremtidens Kokkedal vil mange af byens grønne områder og byrum blive omdannet gennem en omfattende etablering af ny infrastruktur. Regnvandstekniske løsninger der kan tilbageholde regnvand og samtidig opgradere byrum og pladser. Visionen med Klimatilpasning Kokkedal er derfor at bruge klimatilpasningen som en mulighed for at binde Kokkedal bedre sammen, skabe, nye aktive byrum og styrke bylivet. Projektets økonomi er på cirka 145 mio. kr., og det forventes at være færdiganlagt i 2018.
Klimatilpasning Kokkedal er mere end et teknisk projekt. Det skal frem for alt demonstrere, hvordan man i en hel bydel kombinerer lokal håndtering af regnvand med udvikling af nye byrum og mødesteder. I evalueringen af samspillet mellem byliv, arkitektur og klimatilpasning ser forskerteamet fra Aalborg Universitet derfor nærmere på, hvordan byens forbindelser, mulighed for ophold og aktiviteter påvirkes af projektet.
Træningsredskaberne til området i Kokkedal er blevet varmgalvaniseret, primet og efterfølgende pulverlakeret i farven sort RAL 9005. (NOORD kan tilbyde pulverlakering i alle RAL farver)
Det ene område består af fire fitnessredskaber.
- Et redskab til pull up øvelser.
- Et redskab til dips øvelser.
- Et redskab til push up øvelser.
- Et redskab til udstræknings øvelser.
De fire motionsredskaber er placeret i en lille ø af faldgrus, som en flot kontrast til træningsredskabernes rene linier.
Se flere af NOORDs skulpturelle produkter HER.