Herning har fået en udendørs træningspark til motionister i det offentlige rum

Gjellerup ved Herning har fået en udendørs træningspark med Spirer fra NOORD. Det 80 m2 store træningsanlæg er belagt med orange gummiasfalt som faldunderlag. Gummibelægning er det perfekte underlag til træning i det fri, da belægningen lader regnvandet passere så man undgår vandpytter på træningsområdet.

Området blev indviet den 4. maj 2013 sammen med den lokale calisthenics og parkour klub Team Tinana. NOORD håber på, at området må inspirere mange til en sund og aktiv hverdag.

Under træningsredskaberne er der udlagt 70m2 helstøbt gummi, som danner en flot ramme omkring redskaberne. Gummiunderlaget er samtidig med til at øge sikkerheden og brugervenligheden ved træningsparken, da man til nogle øvelser ønsker at ligge ned eller have sine hænder placeret på underlaget.

 

 

DanishSwedishGermanEnglish