Skip to main content

FAQs

De 15 oftest stillede spørgsmål

1. Hvilke farver fås redskaberne i?

Redskaberne kan produceres i 180 forskellige UV-stabile RAL-farver, så du vælger lige den, du ønsker – uden at det koster ekstra. Vores farvekort kan du hente her.

2. Er der et sted man kan se forslag til forskellige opstillinger?

Ja, du kan finde forslag til forskellige opstillinger (her) og du er også altid velkommen til at kontakte os for yderligere visualiseringer. Kontakt os her: info@noord.dk

3. Kan NOORD hjælpe med at designe et unikt træningsmiljø?

NOORD hjælper gerne med at designe en unik løsning til den enkelte opgave på baggrund af dine ønsker og behov. Vores dygtige rådgivere udarbejder en 3D visualisering af området, som gør det nemmere at forestille sig, hvordan det færdige resultat vil blive. Du sender os blot informationer og meget gerne også billeder af området.

4. Hvor lang er produkternes levetid?

NOORD yder 10 års garanti på strukturelle-, materiale- og produktionsfejl på ståldele.

5. Er det dyrt at vedligeholde en NOORD fitnesspark?

NOORD ApS’ træningsredskaber kræver minimal vedligeholdelse. Dog skal sten, grene, stål og andre genstande, som kan indbyde til vandalisering, omgående fjernes fra træningsområdet. Vær opmærksom på, at også tape, tovværk, stål, sand og grus slider hårdt på redskaberne.

Redskabernes pulvermaling rengøres og vedligeholdes regelmæssigt for at bibeholde de dekorative og beskyttende egenskaber – vi anbefaler, at redskaberne vaskes ned minimum én gang årligt i forbindelse med det årlige eftersyn, hvor en kontrolrapport skal udfyldes.
Afvaskning sker bedst med varmt vand tilsat et mildt rengøringsmiddel, som ikke påføres med noget hårdere end en almindelig vaskebørste. Der skylles efter med haveslange.

Ved svær tilsmudsning af overfladen anvendes mineralsk terpentin til at fjerne forureningen.

Hent vores komplette vedligeholdelses- og reparationsvejledning her.

6. Hvor kan jeg finde jeres priser?

Send os en e-mail til: info@noord.dk og vi  returnerer med en prisliste.

7. Hvordan installeres NOORDs produkter?

Der følger en installations manualt med til alle vores produkter. Klik på et produkt under fanen “Træningsredskaber” – nederst på siden ligger en montagevejledning til download. Du kan også hente samtlige monteringsvejledninger her!

8. Kan NOORDs produkter monteres på tage og terrasser?

Ja, det kan de: Vi har udviklet specielle fødder til den type montage – Se et eksempel her!

9. Hvad er fragtbetingelserne?

Vi leverer ab fabrik (Incoterms) i Danmark, men vi giver gerne et tilbud på transporten.

10. Hvorfor har fitnessredskaberne fra NOORD ingen bevægelige dele, skruer eller bolte?

NOORD har udført et studie af byrumsinventar. Studiet viste hvilke produktdele i det offentlige rum, der er mest udsat for slid, hærværk, vind og vejr. Studiet har sidenhen dannet grundlag for designet af NOORDs produkter. Derfor benytter vi hverken skruer eller bolte i produktionen af træningsredskaberne, som heller ikke har nogle bevægelige dele. Træningsredskaberne er produceret i rustbeskyttet og pulverlakeret stål. De valgte materialer sikrer den lange levetid.

11. Hvilke træningsformer er en NOORD fitnesspark designet til?

NOORDs fitness koncept er designet til flere træningsformer, så som Crossfit, Calisthenics (kropsvægtstræning), HIIT (High-Intensity Interval Training), Cirkeltræning og Accessories (Træning med TRX og elastikker). De funktionelle træningsredskaber fra NOORD rammer derved en bred målgruppe, da alle uanset alder, niveau og træningsform vil kunne udføre forskellige øvelser.

12. Kan kørestolsbrugere gøre brug af NOORDs produkter?

Ja, visse redskaber kan også benyttes af nogle kørestolsbrugere. Afstanden mellem redskaberne er mindst 150 cm – man kan altså godt bevæge sig rundt på området i en kørestol. Afstanden mellem stængerne på de enkelte produkter er fra 57 cm til 90 cm. 

13. Er redskaberne certificerede?

Vore produkter er certificerede iht. den europæiske norm EN:16630 og den amerikanske norm ASTM F3101-15. Ønsker du at se vores certifikater, så skriv til os på: info@noord.dk.

14. Må faldunderlagene overlappe hinanden?

Ja, faldunderlagene må godt overlappe hinanden.

15. Må træningrum og bevægelsesrum overlappe hinanden?

De grønne linjer må  ikke overlappe hinanden. De blå linjer må dog godt overlappe både de blå og de grønne linjer, MEN der må ikke være faste eller hårde genstande inden for den blå cirkel. (Træer, sten, andre redskaber osv.) 

Læs om vores projekter fra ind- og udland
Bellahøj svømmestadion

Bellahøj Svømmestadion

Bellahøj Friluftsbads nye gummibelægning Forbedret Svømmeoplevelse: Opgraderet Bellahøj Friluftsbad tilbyder nu en forbedret svømmeoplevelse med en ny skridsikker og permeabel gummibelægning.  Denne opgradering tilføjer et ekstra lag af komfort og...

Læs mere

Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Ny retspsykiatri på Sct. Hans i Roskilde Et prisvindende byggeri stod i 2022 klar til indvielse. Årets sundhedsbyggeri 2022 blev retspsykiatrien på Sct. Hans i Roskilde. Til projektet har NOORD...

Læs mere

Kontakt os

Hos NOORD starter et succesfuldt projekt med et godt samarbejde. Hos os får du hjælp hele vejen fra den første ide til det færdige projekt. Vores dygtige projektledere og grafikere hjælper med at visualisere og udvælge de redskaber, der passer bedst til jeres behov. Vi leverer en færdig 3D tegning af hele området, så du som kunde nemt kan se, hvordan det færdige projekt kommer til at tage sig ud.

DanishSwedishGermanEnglish