Skip to main content
Himmelrummet: NOORD's bidrag til et nyt samlingspunkt

NOORD har været med til at skabe et nyt samlingspunkt med en smuk stjernehimmel. Vi har forvandlet en gammel multibane til et levende samlingspunkt for unge, med smukke kunstværker og nye tribuner. Spil fodbold på himmelrummet og oplev, hvordan kreativitet og fællesskab blomstrer i hjertet af kvarteret.

En multibane transformeres til kvarterets nye samlingspunkt

I samarbejde med arkitektfirmaet arkitekten Peter Holst og 1:1 Landskab er der skabt en helhedsplan, der skal forbinde og fremme nye initiativer i kvarteret.

Himmelrummet blev født ud af en idé fra Statens Kunstfond i 2021, hvor fem kunstnere samarbejdede med børn og unge i området for at udvikle et projekt. Valget faldt på Himmelrummet, designet af arkitekterne Peter Holst og Milan Moldenhawer. Oprindeligt blev projektet forsinket på grund af høje træpriser, men ved at bruge genbrugstræ er det lykkedes at realisere værket og samtidig fremhæve kvarterets klimamæssige bestræbelser.

Selvom Himmelrummet-multibanen er dækket med træ rundt om banen, skaber det stadig et åbent rum, hvor man ikke føler sig indelukket. Træbeklædningen tilføjer en naturlig og æstetisk dimension til omgivelserne, samtidig med at den åbne struktur tillader luftcirkulation og en følelse af rummelighed. Dette designvalg balancerer således både beskyttelse mod elementerne og en åben atmosfære, der inviterer til aktivitet og fællesskab under himmelrummet.

NOORD har spillet en stor rolle i transformationen af den eksisterende multibane til et levende samlingspunkt for unge. Vi har ikke blot etableret nye tribuner omkring banen, men også sørget for, at hele området er blevet udsmykket med kreative elementer, hvilket gør det til en attraktiv destination. De kreative elementer er lavet i vores NOORD Crea Street belægning, som er en asfalt- og beton maling, der er kendetegnet ved dens lange holderbarhed og de mange farver.

Den nye multibane, der er udsmykket som en smuk stjernehimmel, giver de unge mulighed for at spille fodbold under betagende visuelle rammer, mens publikum kan følge med fra de nyopførte tilskuerpladser.

Samlingspunkt for udsatte områder

Projektet er placeret i et udsat område, hvilket giver det en særlig betydning for lokalsamfundet. Udsatte områder er ofte præget af sociale og økonomiske udfordringer, der kan skabe en følelse af marginalisering og manglende muligheder for de unge. Ved at etablere et centralt samlingspunkt som dette, er målet at modvirke disse udfordringer gennem fællesskab, kreativitet og aktivitet.

Sådan omdanner man en eksisterende multibane til et samlingspunkt

  • Opgradering og dekoration: For at gøre området mere indbydende, opgraderede vi multibanen med nye tribuner og udsmykninger, der skaber en visuel appel.

  • Klimavenlig fokus: Ved at anvende genbrugsmaterialer fremmer vi bæredygtighed og miljøbevidsthed.

  • Fællesskab og kreativitet: Med initiativer som Himmelrummet, der involverer samarbejde mellem kunstnere, børn og unge, skaber vi en følelse af ejerskab og fællesskab i området.

Betydning af kunst og kultur for børn og unges trivsel

Kunst tilbyder unge en mulighed for at føle sig forbundet til noget større end deres individuelle præstationer. Dette kan være særligt værdifuldt i en tid, hvor mange unge føler sig pressede til at præstere på højt niveau. Kunst kan fungere som en form for selvudfoldelse og selvforståelse, der går ud over præstationspresset og fremmer en følelse af dybere mening og tilhørsforhold.

Statens Kunstfonds havde tre unge repræsentanter fra danske ungdomsorganisationer som deltog i debatten om, hvordan de skaber de bedste betingelser for kunst til den yngre generation. ”Mange unge føler sig enormt pressede, fordi de hele tiden føler, at de skal præstere 100 procent. Kunst kan få os til at føle, at vi er en del af noget større end os selv.” Forklare Asger Kjær Sørensen, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

For at unge skal engagere sig i kunst, må de føle sig ejere af deres oplevelse og kreativitet. Det indebærer, at de ikke blot bliver passivt eksponeret for færdige kunstværker, men aktivt deltager i skabelsesprocessen eller i tolkningen af kunsten. Når unge får mulighed for at forme deres egne kunstneriske udtryk eller perspektiver, styrkes deres engagement og interesse i kunstens verden. ”Hvis flere unge skal have kunst ind i deres hverdag, så skal de have en oplevelse af ejerskab, for at de bliver engagerede. Det sker ikke, hvis voksne presser et færdigt produkt ned over hovedet på dem,” konkluderer Asger.

Derfor støtter kunstnere og fonde projekter. Ved at investere i sådanne initiativer skabes der ikke blot rum for kunstnerisk vækst, men også for personlig udvikling og styrkelse af tilhørsforhold til samfundet. Der kan nu dyrkes sport under en smuk stjernehimmel, mens publikum ser fra nybyggede tilskuerpladser. Kunstværket er budgetteret til cirka én million kroner, hvor Statens Kunstfond bidrager med 700.000 kroner, Esbjerg Kommune med 280.000 kroner samt vores virksomhed NOORD, som har sponsoreret 30.000 kroner til projektet og står for etableringen.

Hvis der er spørgsmål eller hvis I ønsker yderligere information, er I velkomne til at kontakte os på info@noord.dk eller på tlf: +45 53 80 46 63. Vi står klar til at besvare jeres henvendelser og dele mere om vores spændende projekt med Himmelrummet.

Se vores projekter

FAQ

Hvad er det nye projekt i varde?

Det nye projekt i Varde er Himmelrummet, en multibane der er blevet transformeret til et kreativt og bæredygtigt samlingspunkt. Projektet inkluderer kunstneriske elementer, nye tribuner og en atmosfære der indbyder til fællesskab og aktivitet for unge i området.

Hvem må besøge himmelrummet?

Himmelrummet er åbent for alle, der ønsker at besøge det. Det er et offentligt tilgængeligt samlingspunkt, hvor både lokale beboere og besøgende er velkomne til at deltage i aktiviteter.

Hvordan har Himmelrummet i Varde bidraget til lokalsamfundets fællesskab?

Himmelrummet i Varde har styrket lokalsamfundets fællesskab ved at tilbyde et nyt og attraktivt samlingspunkt. Det har fremmet samhørighed og engagement blandt beboere i Varde ved at skabe en fælles interesse for sport, kunst og bæredygtighed.

Hvad forventes Himmelrummet at tilbyde unge og lokalsamfundet?

Himmelrummet forventes at tilbyde en multifunktionel plads, hvor unge kan spille sport under åben himmel og samtidig opleve kunstneriske og bæredygtige elementer, hvilket vil styrke fællesskabet og tiltrække besøgende fra lokalområdet.

Hvilke materialer er der brugt i Himmelrummet

Himmelrummet er skabt med fokus på bæredygtighed. Derfor valgte NOORD i samarbejde med 1:1 Landskab og arkitekten, Peter Holst, at benytte genbrugstræ til tribunen. Det grafiske på asfalten er lavet i NOORDs populære Crea Street Play, som er en slidstærk og ekstremt holdbar asfalt- og betonmaling. Malingen fås i alle regnbuens farver og benyttes i høj grad i det offentlige rum til at skabe inspirerende, inviterende og attraktive områder. 

Kontakt os

Er du på udkig efter en professionel samarbejdspartner, så er du havnet det helt rigtige sted. Vi sætter en ære i en ekstraordinær god service. Vores team har mange års erfaring og vi står gerne til rådighed for dig, når du har brug for rådgivning eller sparring til dit projekt.

DanishSwedishGermanEnglish