Skip to main content
Udendørs aktivitetsspil til skoler og institutioner

Udendørs aktivitetsspil
til skoler, institutioner og offentlige legepladser

NOORDs spinnere er aktivitets- og læringsspil, der på en ny og inspirerende måde giver børn i alle aldre mulighed for mange timers underholdning, hvor både hoved og krop bruges aktivt.

Hvis du drømmer om at skabe et innovativt og kreativt udemiljø, der indbyder til samvær og aktivitet på tværs af alder og læringsniveau, er disse spinnere det helt rigtige valg.

Spinnerne er udviklet unikt til skoler, institutioner og offentlige legepladser, hvor målet er at skabe et eksperimenterende læringsmiljø, som kan bruges som en aktiv del af undervisningen, i frikvartererne eller i fritiden. Spillene kræver ingen rekvisitter, løsdele eller anden form for ekstra udstyr.

Tvist kroppen med twister

Twister er det velkendte spil der får spillerne til at tviste kroppen i stillinger og formationer, der ofte ender i latterkramper og knuder på kroppen.

Med NOORDs version af spillet til skoler, institutioner og offentlige legepladser er sjov, samvær og fysisk aktivitet pludselig nemt tilgængeligt lige udenfor klasselokalet.

Spinnerne viser ikonerne hånd og fod, samt farven denne kropsdel skal placeres på, og så er legen i gang. ”Spinmasteren” spinner hjulene og fortæller medspillerne på pladen, som er malet i stærke flotte farver på asfalten eller fliserne, hvor næste fod eller hånd skal placeres.

Twister til udendørs brug giver anledning til mange gode grin, fysisk aktivitet og stimulerer samtidig elevernes koordinationsevne og motorik.

Et perfekt leg- og læringspil til skolegården, som modstår vind og vejr uden at ruste eller gå i stykker.

Kombinationen af stander med spinnerhjulene og elementerne på asfalten, gør det til et spil der kan bruges et utal af gange uden risiko for at det går i stykker eller at dele kan blive væk.
Twisterbanen kan også købes uden stander. Se vores udvalg af termoplast elementer til asfalten her. Du kan også downloade vores katalog længere nede.

Matematik og fysisk bevægelse

 

NOORDs talspinnere findes i en stor og en lille udgave, som henvender sig til mellemtrinnet og overbygningen. Spillet går ud på at en gruppe elever fra 2 – 8 personer stiller sig ved spinnerne og udvælger en ”spinmaster”. Spinmasteren er den elev der spinner hjulene på tavlen, hvorefter de andre elever skal regne regnestykket ud hurtigst muligt og løbe ud og stille sig på det korrekte tal på talpladen, som er malet i alle regnbuens farver på asfalten eller fliserne i skolegården.

Som lærer giver disse spil en unik mulighed for at give eleverne et såkaldt ”brainbreak”, hvor de kommer ud af klasselokalet og kan være fysisk aktive i et socialt samvær med klassekammeraterne. Frisk luft, fysisk aktivitet, grin og matematik i en skøn kombination, lige ved hånden uden det kræver nogen form for forberedelse.

Talspinnerne er et unikt udviklet læringsspil til udendørs brug på skoler, institutioner og offentlige legepladser. Den lille talbane indeholder plus, minus og gange, mens den store udgave kombinerer divider med de andre tre regneformer.

Udendørs læringsspil til skoler og Institutioner

Figur-leg for de mindste

NOORDs læringsspil ”Leg og former” er til de mindste elever i indskolingen, som netop arbejder med genkendelse af geometriske figurer og former i skoletiden. Spillet ligger op til at eleverne hurtigt aflæser figuren og farven og finder denne kombination på spillepladen, som er tegnet i inspirerende og glade farver direkte på asfalten og fliserne.

Spillet kan spilles af op til 6 elever på en gang. Der udvælges en ”spinmaster” som spinner hjulene og de andre elever afkoder farve og form, og løber ud på pladen og placerer sig på den rigtige figur. Den der kommer først vinder runden.

Spillet ”Leg og former” er oplagt til de mindste elevers ”brainbreak” i løbet af skoledagen, samt som aktivitetsmulighed i frikvarteret, hvor socialt samvær, leg og læring kombineres med frisk luft og fysisk aktivitet.

Spinnerspillene med tilhørende spilleplader på jorden, er specialudviklet til at modstå det nordiske klima og vil derfor hverken ruste eller gå i stykker, trods de står udendørs året rundt.

OBS! Efter flere forespørgsler kan spillet nu også bestilles i en udvidet udgave, til mellemtrinnet og overbygningen, med et ekstra element. Vi har tilføjet en yderring i en farve, på alle felterne. Derved er der tre elementer at forholde sig til. En figur/symbol, en farve og en farve på yderringen. Standeren har fået et ekstra hjul, som angiver farven på yderringen og spillepladen er blevet dobbelt så stor.

Har du brug for hjælp til opstregning af parkeringsbåse eller legepladser? Så besøg vores to hjemmesider:
https://www.danske-parkeringsbaase.dk/
https://www.stregogleg.dk/
https://www.outdoor-fitness-equipment.com/

Kontakt os

Hos NOORD starter et succesfuldt projekt med et godt samarbejde. Hos os får du hjælp hele vejen fra den første ide til det færdige projekt. Vores dygtige projektledere og grafikere hjælper med at visualisere og udvælge de redskaber, der passer bedst til jeres behov. Vi leverer en færdig 3D tegning af hele området, så du som kunde nemt kan se, hvordan det færdige projekt kommer til at tage sig ud.

MED TERMOPLAST SÆTTER KUN FANTASIEN GRÆNSER

 

Hos NOORD tilbyder vi store farverige mønstre, hinkebaner, brætspil, labyrinter, multibaner, dyr, vejbaner m.m. Vi har ligeledes mulighed for at udføre specielle opgaver i termoplast, hvis du går med et helt særligt motiv i tankerne.

Brug for inspiration til dit område? Download vores termoplastkatalog her.

Find inspiration til dit kommende projekt

Udendørs basketbane

Streetbasket er en sport, hvor alle kan være med Streetbasket er en sport, der er blevet utrolig populær over hele...

Læs mere

Hinkeruder

Hinkeruder i termoplast Hos NOORD tror vi på, at læring kan være sjovt og spændende, og det er netop det,...

Læs mere
DanishSwedishGermanEnglish