Streetbasket er en sport, hvor alle kan være med Streetbasket er en sport, der er blevet utrolig populær over hele...
Læs mereKrav til stødabsorberende legepladsunderlag DS/EN:1177
Find den vigtigste viden om faldhøjder, faldafstande, sikkerhedszoner m.m. til etablering af dit kommende legeområde
Krav til stødabsorberende legepladsunderlag DS/EN:1177
Find den vigtigste viden om faldhøjder, faldafstande, sikkerhedszoner m.m. til etablering af dit kommende legeområde
Europæisk standard for stødabsorberende legepladsunderlag - DS/EN:1177
Den europæiske standard for stødabsorberende legepladsunderlag er bedre kendt som EN:1177. Standarden er med til at give en indikation af, om den stødabsorberende overflade er i overensstemmelse med den kritiske faldhøjde under diverse udstyr.
EN:1177 er til for at begrænse risikoen for hovedskader ved brug af legepladsudstyr, fitnessredskaber og gynger i overensstemmelse med EN:1176 (krav til produkter ved legepladser) og EN:16630 (krav til produkter ved fitnessområder).
Vi har i de efterfølgende afsnit forsøgt at belyse nogle af de vigtigste anbefalinger der er nedskrevet i EN:1177, så du er bedst muligt rustet til at benytte NOORDs helstøbte gummibelægninger og faldunderlag til dit kommende projekt.
NB!: Dette skal ikke ses som et opslagsværk, men nogle retningslinjer vi har udfærdiget på grundlag af vores bedste viden. NOORD hæfter ikke for manglende eller ukorrekte oplysninger samt eventuelle følgeskader heraf.
Vi henviser til egen dybdegående gennemgang af EN:1177.
Bestemmelse af den frie faldhøjde
Faldhøjden er helt enkelt den som afgør, hvor tykt et faldunderlag der kræves, og hvor stort et areal der skal have faldunderlag.
Den frie faldhøjde er den lodrette afstand mellem det toppunkt, hvorfra en person kan falde, til den flade der vil standse personens fald. Standarden EN:1177 foreskriver, at den frie faldhøjde på legepladser og fitnessområder IKKE må overstige en højde på mere end 3 meter. Derudover anbefales det, at udlægge et stødabsorberende underlag på højder der overstiger 60 cm.
Nedenfor har vi opstillet de anbefalinger der gør sig gældende for at beregne faldhøjden på forskellige produkter.
- Ved en stående øvelse beregnes den fri faldhøjde fra fodstøtte til underlaget nedenunder. Det kan f.eks. være et legetårn, eller en jumpbox. Her måles faldhøjden fra det højeste punkt, hvor det er beregnet at fødderne er placeret. Den fri faldhøjde må max være 2 meter.
- Ved en siddende- eller liggende øvelse beregnes den frie faldhøjde fra sæde til underlaget nedenunder. Den frie faldhøjde må max være 1 meter.
- Ved en hængende øvelse, hvor kroppens eneste kontaktpunkt er hænderne, beregnes den frie faldhøjde fra grebet/håndstøtten, minus 1 meter, til underlaget nedenunder. Den frie faldhøjde må max være 3 meter.
Et stødabsorberende underlag kan være alt fra græs til grus og bark eller gummibelægning.
Tykkelser iht. faldhøjde
”Den frie faldhøjde” er, som beskrevet, betegnelsen for den højde en bruger maximalt kan falde ned fra. Den frie faldhøjde er med til at afgøre tykkelsen på belægningen, så den kan absorbere stødet fra den angivende højde.
Vi hos NOORD, har lavet en oversigt, som illustrerer sammenhængen mellem en given faldhøjde og kravet til tykkelsen på faldunderlaget, såfremt der benyttes gummibelægning, som efter vores anbefalinger altid vil være at foretrække.
Tykkelsen på belægningen svinger fra 30 mm til 140 mm, afhængigt af den pågældende faldhøjde. Tykkelsen kan ikke beregnes, men er defineret ud fra faldhøjden. Den bliver angivet ud fra en lang række tests, som er foretaget af gummiproducenten.
Faldafstand - hvor stort et areal skal have faldunderlag?
I modsætning til tykkelsen på belægningen er der for faldafstanden en matematisk udregning for, hvor stort et areal der kræves faldunderlag på.
Formlen ser således ud:
Y > 0,6 £ 1,5 er x = 1,5
Y > 1,5 er x = 2/3y + 0,5
Nedenfor er formlen beskrevet med ord.
- Hvis faldhøjden er mellem 0,6 m og 1,5 m skal arealet med faldunderlag være mindst 1,5 m rundt om legeredskabet/fitnessredskabet.
- Hvis faldhøjden er større end 1,5 m skal arealet med faldunderlag være mindst 2/3 af højden + 0,5 m, rundt om legeredskabet/fitnessredskabet.
For nemhedens skyld har vi lavet en illustration over faldafstanden ud fra en given faldhøjde, så du altid opnår den rigtige sikkerhedsafstand.
Generelt om sammensætningen af et faldunderlag
Gummibelægningen er det sikre valg til legepladser, parkourområder, træningsområder, under gyngestativer m.m. En gummibelægning har særdeles gode evner i forhold til faldsikkerhed. Belægningen udføres som et sandwichsystem, bestående af to lag. Et nedre stødabsorberende basislag (SBR) og et slidstærkt farvet toplag (EPDM). Belægningen bliver blandet og støbt på stedet fra en flydende masse, også kaldet en helstøbt / fuldstøbt gummibelægning.
Både SBR og EPDM laget er permeable (vandgennemtrængende) og resistent mod alle vejrtyper, hvilket karakteriserer belægningens alsidighed.
Baselaget består af et genbrugsmateriale. Baselaget er det stødabsorberende lag og det lag, der varierer i tykkelsen for at leve op til faldhøjden på området. Baselaget varieres i tykkelse fra 15 – 125 mm alt efter faldhøjden jf. tidligere illustration.
Toplaget derimod er det lag, som visuelt giver det flotte udtryk og det er her, du kan lave forskellig designs eller farvemix efter behag. Toplaget (EPDM) udlægges i en tykkelse på 15 mm. Det fås i mere end 24 UV-stabile farver og kan blandes individuelt efter eget ønske. Download vores farvekort her, eller læs mere om vores gummibelægninger.
Valg af lim/binder
Når en gummibelægning skal etableres er det vigtigt at overveje, om du ønsker en standard lim eller en speciel UV-stabil lim. Standardbinderen (aromatisk binder) er den mest anvendte og almindelige lim at benytte, da den er væsentlig billigere end en UV-stabil lim. Ulempen ved den aromatiske binder er, at der er en risiko for, at belægningen ændrer udseende/farve, hvis den benyttes med lyse granulater. Det skyldes, at den aromatiske binder har et gulligt skær. Se billede.
Over tid med slid, vil belægningen dog få slidt sin gullige nuance fra limen af og nærmest vende tilbage til sin oprindelige farve.
Den alifatiske lim er derimod UV-stabil og har ikke et gulligt skær. Ved anvendelse af den alifatiske lim beholder belægningen sin oprindelig farve, selv med de lyse granulater.
NOORD står altid til rådighed, hvis du ønsker at vide, hvilke farver der har størst påvirkning ved valg af binder.
Gummibelægning med brandcertifikat BROOF(t2)
Tagbelægninger skal opfylde enten den danske standardisering for brandkrav “[klasse T tagdækning]” eller det tilsvarende europæiske krav “BROOF (t2)”.
Det er vigtigt at have styr på brandklassifikationen, når der skal etableres belægninger på tagdæk.
Dette er også gældende når gummibelægninger benyttes på tagdæk eller lignende. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at den gummibelægning der udlægges i forbindelse med tagkonstruktioner, er godkendt iht. BROOF (t2).
I NOORD går vi meget op i sikkerhed og har derfor fået certificeret vores belægninger.
Ved bestilling er det vigtigt at gøre opmærksom på, at projektet skal laves som en tagbelægning.
Skoler og uddannelsesinstitutioner
Skoler og uddannelsesinstitutioner ønsker at aktivere de ældste elever Det er ofte svært at få de ældste elever til at...
Læs mereMooncarbaner & Cykelbaner
Mooncarbaner og cykelbaner til børn Mooncarbaner og cykelbaner har mange positive indvirkninger på børns sundhed og trivsel. Et kreativt udeområde...
Læs mereEt prestigeprojekt i Hongkong
Et prestigeprojekt i Hongkong Tagterrasser bliver i stigende grad udnyttet til formål som afslapning, grillaftener og meget andet. Hos NOORD...
Læs mereKontakt os
Ønsker du at skabe et aktivt og sundt miljø for børnene på din skole, så kontakt os allerede i dag for en uforpligtende snak om dine ønsker, din skoles nuværende udearealer og dit budget. Vi er til rådighed fra ide til færdigt projekt, så du sikrer dig at alle sikkerhedskrav overholdes, at alt materiale er af højeste kvalitet med lang levetid til gavn for din skole og med respekt for dit budget.