Skip to main content
Tag

Inspiration

LAR-projekt i Vejle – Tommy Troelsens Park

By udendørs fitnessredskaber og trænings udstyr
Tommy Troelsens Park - Oversigt
Tommy Troelsens Park - et LAR-projekt i Vejle

Skybrud, ekstrem nedbør og vandstandsstigninger har ført til, at flere og flere kommuner arbejder på klimaløsninger med lokal afledning af regnvand – de såkalde LAR-projekter.

Et sådant projekt har NOORD været med til at etablere i Tommy Troelsens Park i Vejle, hvor vi både har leveret gummibelægning, cykelruter i termoplast, asfaltmaling til basketball banen og udendørs fitnessredskaber.

Dansk design og produktion
180 standard RAL farver
I henhold til EN16630
Minimal vedligeholdelse

Spændende LAR-projekt i Vejle: Tommy Troelsens Park

Klimaforandringer kræver LAR-løsninger

I Danmark bliver skybrud og ekstrem nedbør med kraftige oversvømmelser til følge stadig mere almindelige, og flere kommuner arbejder på klimaløsninger med lokal afledning af regnvand, heraf navnet LAR. Et sådant LAR-projekt blev NOORD en del af, da vi blev bedt om at lave en multibane, en rullebane og levere udendørs fitnessredskaber til den nye klimapark i Vejle. Klimaparken udgør et delprojekt i det store ”Klimaprojekt Østbyen”. I klimaparken synliggør man blandt andet hvilken vej vandet ledes til Vejle Fjord ved opstilling af hvide betonelementer, der skyder op blandt det grønne græs. LAR-løsninger som denne er på vej i mange kommuner, med samme behov for håndtering af store mængder regnvand. 

Der er lavet ændringer i terrænet, så LAR-løsningen i Tommy Troelsens Park, med de tre selvstændige bassiner, tilsammen kan tilbageholde 5.300 kubikmeter vand, dimensioneret til en 100 års regnhændelse. LAR-anlæg som dette er ikke ualmindelige i Danmark, da det er en langsigtet løsning på de forandringer som følger i kølvandet på klimaforandringerne.

Tommy Troelsens Park - et nymoderne LAR-projekt

Parkens navn blev fundet ved en navnekonkurrence udskrevet af Vejle Kommune og på baggrund af de mange forslag vedtog man at kalde klimaparken for Tommy Troelsens Park. Udover at fungere som grønt rekreativt område for byens borgere, fungerer parken som både innovativt aktivitetsområde med blandt andet bold-, multi- og rullebaner og som kloakteknisk anlæg med tre regnvandsbassiner. Dermed opmagasineres regnvandet ved fremtidige kraftige regnskyl i byens grønne arealer i det, der til daglig ligner en helt almindelig aktivitetspark.

Multibanen i parken

Den ca. 650 m2 store multibane er malet med NOORDs Crea Street – Heavy Duty asfaltmaling og lyser nu op i området med sine mange forskellige farver. Vores Crea Street asfaltmalinger er specielt designede til asfalt og beton, fås i mange flotte UV-bestandige farver og er oplagte til brug på løbe- og multibaner, men også i skolegården eller på legepladsen hvor de indbyder til aktiv leg. Kun fantasien sætter grænser for den kreative anvendelse – og som i tilfældet her, er det også optimalt til et LAR-projekt, hvor banen i perioder med meget regn kan komme til at stå under vand. Læs mere om vores asfaltmaling og hvilke projekter den oftest benyttes til, her.

Multibanen i Tommy Troelsens Park omdannes ved skybrud til regnvandsbassin 1. Når dette bassin er fyldt, løber vandet over til parkens skaterbane, der fungerer som regnvandsbassin 2. Hos NOORD har vi mange års erfaring med udlægning af diverse belægninger i topkvalitet og vi har ikke blot malet de farvestrålende toppe på skaterbanen med vores Crea Street maling, vi har også lavet termoplast-striberne der løber gennem hele parken og binder de enkelte områder sammen.

Fra skaterbanen ledes eventuelt overskydende vand videre til en græsboldbane. Betonelementer sørger for, at vandet ledes fra bassin til bassin på en kontrolleret måde. Læs mere om vores termoplast og se andre opstregnings-opgaver, her.

Fitnessområdet i Tommy Troelsens Park

Tommy Troelsens Park indeholder desuden et udendørs fitnessområde på 153 m2 med træningsredskaber fra NOORD. Vores udendørs trænings- og fitnessudstyr er specielt designet til brug i parker og på offentlige arealer og kan bruges af alle, uanset køn, alder og træningsniveau. Vores redskaber har ingen bevægelige dele, kræver et minimum af drift og vedligeholdelse og har en lang levetid. Se sortimentet af de dansk designede og producerede redskaber fra NOORD her.

NOORDs træningsredskaber kan leveres i 180 UV-bestandige standardfarver, men til denne opgave blev de leveret i specialfarven Gold Metallic.

Desuden har vi udlagt en sort gummibelægning, 40 mm tyk, under de leverede redskaber. Gummibelægningen giver en god og blød komfort og vi kan levere i 24 standardfarver. Ønsker du at læse mere om vores gummibelægninger, kan du finde mere information her.

Hvad betyder LAR?

  1. LAR er en forkortelse af ”Lokal Afledning af Regnvand”

  2. LAR-løsninger anvendes i Danmark til håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt.

  3. LAR i Danmark: Ved lokal afledning af regnvand forstås alle former for tiltag, der har til formål at begrænse eller forsinke regnvandsstrømmen fra et område via afledning til og opsamling i et andet område.

  4. LAR-anlæg: LAR-anlæg kan opføres på mange forskellige måder, alt efter mængden af vand der skal ledes væk. I Høje Taastrup C har man gjort det anderledes end i Tommy Troelsens park i Vejle. Her er det et åbent regnvandssystem, som består af flere forskellige typer af rendesystemer og wadier. Læs mere om vores LAR-projekt i Høje Taastrup C her.
Find inspiration til dit kommende projekt

Tagterrasse projekter

Tagterrasser bliver i højere grad brugt som aktive uderum Tagterrasser bliver i stigende grad udnyttet til formål som afslapning, grillaftener...

Læs mere

Udendørs basketbane

Streetbasket er en sport, hvor alle kan være med Streetbasket er en sport, der er blevet utrolig populær over hele...

Læs mere

Kontakt os

Er du på udkig efter en professionel samarbejdspartner, så er du havnet det helt rigtige sted. Vi sætter en ære i en ekstraordinær god service. Vores team har mange års erfaring og vi står gerne til rådighed for dig, når du har brug for rådgivning eller sparring til dit projekt.

NOORDs elegant fitnessområde i Trekroner

Elegant fitnessområde i Trekroner – NOORD har leveret træningsparken

By udendørs fitnessredskaber og trænings udstyr
NOORD træningspark ved Trekroner i Roskilde
Elegant fitnessområde i Trekroner

NOORD har leveret en træningspark med udendørs fitnessredskaber og gummibelægning til Lysalléen i Trekroner ved Roskilde.

Placeringen af parken er valgt så træning er nemt tilgængelig for såvel de studerende på RUC og Absalon, som for beboerne i de omkringliggende boligområder.

Dansk design og produktion
180 standard RAL farver
I henhold til EN16630
Minimal vedligeholdelse

Elegant fitnessområde i Trekroner

NOORD har leveret et fitnessområde til Trekroner i Roskilde

Trekroner er et naturskønt område i Roskilde med egen togstation, forskellige boformer, et attraktivt og centralt beliggende erhvervsområde, Roskilde Universitet (RUC) og professionshøjskolen Absalon – og så ligger det tæt på København.

Roskilde kommune er i fuld gang med at udvikle Trekroner området og målsætningen er at udvikle det til en selvstændig bydel, hvor boliger, universitet og erhverv supplerer hinanden og hvor viden, miljø og natur er den bærende idé i bydannelsen.

Placering af fitnessområdet

Som et led i visionen besluttede man at lave et udendørs fitnessområde, og Roskilde Kommune fandt i samarbejde med Trekroner Rådet og RUC frem til at placere dette træningsområde på Lysalléen. Her finder man hele paletten af både ejer- og lejeboliger, ældreboliger, studieboliger, lejligheder og villaer samt erhverv på begge sider af alléen.

Den ene ende af Lysalleen slutter ved Trekronerskolen, den anden ligger op til Trekroner sø med RUC og Professionsskolen Absalon lige på den anden side af søen – og man besluttede at opstille fitnessredskaberne så tæt på søen som muligt. Netop denne placering imødekommer bl.a. et stort ønske fra de studerende på RUC og giver nem adgang for både beboere, studerende og øvrige brugere i alle aldre.

Valget af fitnessudstyr faldt på NOORDs Spirer-serie – elegante og langtidsholdbare fitnessredskaber, som kræver et minimum af vedligeholdelse. Da der er et utal af ledningsføringer i undergrunden – både af nyere og ældre dato – var eneste mulighed at anbringe redskaberne på en lige linje, hvor fitnessudstyret også flankeres af træer, hvilket giver en fantastisk fornemmelse af at være ude i naturen lige dér midt i byrummet!

NOORDs elegant fitnessområde i Trekroner

Fitnessudstyr til alle niveauer og aldersgrupper

Roskilde Kommune udvalgte 16 redskaber og et Spirer Sign med inspiration til øvelser, der kan udføres på de forskellige fitnessredskaber. Det valgte sortiment appellerer til træning af en bred aldersgruppe og er desuden udfordrende for alle, uanset niveau. Redskaberne i Spirer-serien er nemlig designet til, at man som bruger selv kan bestemme hvor meget belastning man ønsker i hver øvelse. Derudover er træning med egen kropsvægt ideel til både styrketræning og cardio, men samtidig også rehabilitering, da denne træningsform minimerer risikoen for overbelastningsskader.

NOORDs fitnessudstyr, som er elegante pulverlakerede rør i stål, kan leveres i 180 forskellige UV-stabile RAL-farver og har ingen bevægelige dele. Dette betyder, at der hverken er skruer, bolte eller andet, der kan fjernes fra redskaberne og bruges til hærværk. Samtidig kræver det et minimum af vedligeholdelse at pleje fitnessudstyret fra NOORD. Læs mere om vores sortiment af fitnessredskaber her.

Kreativ gummibelægning

Ud over opgaven med at producere og levere træningsredskaberne fra vores Spirer-serie fik vi også til opgave at afgrave og klargøre underlaget til EPDM-gummibelægning samt montere redskaberne. Gummibelægninger giver en god og blød komfort og er det sikre valg af faldunderlag til legepladser eller under fitnessredskaber. Belægningerne fra NOORD lever altid op til DS/EN 1176-77, som er den gældende standard for sikkerhed på legepladser og overholder desuden altid alle gældende EU-regler for udendørs træningsredskaber, som lever op til standarden EN:16630. Læs mere om vores gummibelægninger her.

Der skulle graves ud til 230 m2 EPDM-gummibelægning i 40 mm tykkelse med topfarve i vores Cæsarmix (beige, brun og sort). Gummikanten skulle i den ene side tilpasses den allerede eksisterende flisebelægning og i den anden side skulle den bugte sig vej ned gennem området.

Nu står så alle disse elegante NOORD-redskaber og lyser op på en lige linje i på Lysalléen i Trekroner, i forlængelse af søen og ser hamrende godt ud… hvis vi altså selv må have lov at sige det!

Se vores projekter
Bellahøj svømmestadion

Bellahøj Svømmestadion

Bellahøj Friluftsbads nye gummibelægning Forbedret Svømmeoplevelse: Opgraderet Bellahøj Friluftsbad tilbyder nu en forbedret svømmeoplevelse med en ny skridsikker og permeabel...

Læs mere

Tagterrasse projekter

Tagterrasser bliver i højere grad brugt som aktive uderum Tagterrasser bliver i stigende grad udnyttet til formål som afslapning, grillaftener...

Læs mere

Kontakt os

Er du på udkig efter en professionel samarbejdspartner, så er du havnet det helt rigtige sted. Vi sætter en ære i en ekstraordinær god service. Vores team har mange års erfaring og vi står gerne til rådighed for dig, når du har brug for rådgivning eller sparring til dit projekt.

HøjeT-C-oppefra-og-skaterbane

Høje Taastrup C – Farverig multibane i Åbenheden

By udendørs fitnessredskaber og trænings udstyr

Farvestrålende multibane

NOORD har afleveret farvestrålende basketball-/multibane i Høje Taastrup C

I 2021 blev NOORD kontaktet i anledning af Høje Taastrup Kommunes ambitiøse projekt med at udvikle området mellem City 2 og Høje Taastrup Station til en sammenhængende, mangfoldig, bæredygtig og levende bydel.
Projektet har som sit omdrejningspunkt en grøn park og et parkstrøg, der snor sig af sted mellem City 2 og stationen. I centrum af denne park ligger der en basketballbane / multibane, som Høje Taastrup C bad NOORD om at gøre farverig.

Det nye parkstrøg: Åbenheden

Parkstrøget, der af beboerne i området er blevet døbt ”Åbenheden”, bliver med sin længde på ca. en kilometer Danmarks længste legeplads for folk i alle aldre – og hovedattraktionen er verdens længste skaterbane, som snor sig hele vejen igennem parken. Hele projektet er opbygget som en LAR-løsning, hvor skater- og boldbaner også fungerer som regnvandsbassiner ved store regnskyl, hvor vandet bliver samlet op i skaterrenden og ledt hen i et 4.500 m3 stort bassin. Herfra pumpes det videre ud i et system af drypslanger under jorden, som fordeler vandet ud til al beplantning i parken. Således fungerer hele systemet også som vandingsanlæg, hvor man bruger overfladevand i stedet for det dyrebare drikkevand.

HøjeT-C-oppefra-og-skaterbane

I hjertet af Åbenheden ligger den 900 m2 store basketball-/multibane, som nu er malet med NOORDs asfaltcoating Crea Street – Play, en asfaltmaling, der med sit vidtfavnende farvespektrum kan være med til at skabe liv på de store asfaltarealer. Den 900 m2 store boldbane består af en streetbasketball bane og to fodboldbaner og belægningerne er malet med vores 3-lags coating system Crea Street – Play, som er fantastisk til at gøre store, kedelige asfaltarealer livfulde og interessante. Asfaltmalingen er produceret med en skridsikker overflade, så belægningen ikke bliver glat når det regner. Crea Street – Play fås i 183 forskellige UV-stabile farver og vi har derudover mulighed for at producere systemet i lige akkurat den RAL-farve, man måtte ønske sig!

HøjeT-C-oppefra
HøjeT-C-målomr-uden-hegn
HøjeT-C-Plet
HøjeT-C-mål-m-bygn-bag

Mangfoldighed og klimasikring

Arkitekterne fra COBE Arkitekter, Glifberg+Lykke og Topotek1 har indtænkt mangfoldighed og bæredygtighed i hele projektet og har været på forkant med nye tendenser inden for fremtidens boligformer og naturområder. Store vandingsgrøfter og reservoirer løber gennem hele parken for at klare de kraftige regnskyl som følge af klimaændringerne og den store, grønne oase er opdelt i fire forskellige områder:

Eventyrenes Verden med mange forskellige træer, blomster og planter.
Kyssebakken, hvor man kan blive viet og få taget bryllupsbilleder med det nye rådhus som baggrund.
Dyrenes Verden, hvor der vil være rig mulighed for leg og hvor også skaterbanens centrum ligger.
Og tæt på City 2 Fællesskabets Verden, hvor der kan afholdes markeder, teater og koncerter.

Vi blev færdige med vores arbejde på multibanen i juni 2022 – det var en sjov opgave i et spændende projekt, vi er selv vilde med resultatet og glæder os allerede til nye spændende udfordringer!

Find inspiration til dit kommende projekt
Multibane med sportsbelægning fra NOORD

Multibane til boldspil

En multibane har mange anvendelsesmuligheder En multibane er populær på skoler, offentlige legepladser og i parker, fordi den lægger op...

Læs mere

Hinkeruder

Hinkeruder i termoplast Hos NOORD tror vi på, at læring kan være sjovt og spændende, og det er netop det,...

Læs mere

Kontakt os

Er du på udkig efter en professionel samarbejdspartner, så er du havnet det helt rigtige sted. Vi sætter en ære i en ekstraordinær god service. Vores team har mange års erfaring og vi står gerne til rådighed for dig, når du har brug for rådgivning eller sparring til dit projekt.

BR-Næstved-Gummibelægning-Blæksprutte

BR Næstved – Gummibelægning ved blæksprutte

By udendørs fitnessredskaber og trænings udstyr

Skal vi lege?

NOORD ApS leverer gummibelægning til nyt legeområde i BR Næstved

Da Salling Group overtog BR-brandet, satte de alle sejl til og udviklede helt nye butikskoncepter til BR-butikkerne – legen og den gode kundeoplevelse er kommet i centrum i butikkerne og hver butik har fået sit eget tema!

Dermed gøres en familietur til en BR-butik til en eventyrlig udflugt med masser af legeoplevelser for små og store, som kan lege, røre, sanse og opleve sig gennem legeuniverset.

Blæksprutten "Prutte Sprutte"

I BR Næstved er temaet ”Det magiske hav” og NOORD blev bedt om at levere gummibelægningen omkring kæmpe-blæksprutten i midten af butikken, dvs. hav, blækspruttearme, balancestubbe, stylter, hinketal og algeskov. Børnene i Næstved var inviteret til at deltage i en navngivningskonkurrence og blæksprutten hedder nu Prutte Sprutte.

BR-Næstved-Gummibelægning-Blæksprutte

Blæksprutten dukker naturligvis op af det blå hav med dens puklede arme liggende i vandoverfladen som indbyder til, at man træder på dem. Fra en armpukkel kan man via de grønne hinketal hinke sig videre til den næste pukkel.

Man kan træne balancen ved at gå fra den ene grønne balancestub til den næste, prøve at holde balancen på ”stylterne” eller kravle op af klatrenettet på blækspruttens side og tage rutsjebanen ned igen.
Man kan også kæmpe sig igennem algeskoven – og bliver man træt, kan man jo altid nappe en slapper i sansegyngen!

Rundt om dette centrum i butikken kommer man bl.a. også forbi Paw Patrol huset, Our Generation skønhedssalonen, Playmobil ridderborgen, Nerf skydebanen, Barbie Dreamtopia slottet og meget mere.

Tak for det gode samarbejde!

Vi takker for den ”legende” opgave – det var en fornøjelse at være med til og det er skønt at se det færdige resultat med de friske, sprudlende farver!

Og så ønsker vi både alle børnene og deres forældre rigtig god fornøjelse i de mange BR-butikkers fantastiske legeområder!

Find inspiration til dit kommende projekt

Udendørs basketbane

Streetbasket er en sport, hvor alle kan være med Streetbasket er en sport, der er blevet utrolig populær over hele...

Læs mere

Kontakt os

Er du på udkig efter en professionel samarbejdspartner, så er du havnet det helt rigtige sted. Vi sætter en ære i en ekstraordinær god service. Vores team har mange års erfaring og vi står gerne til rådighed for dig, når du har brug for rådgivning eller sparring til dit projekt.

DanishSwedishGermanEnglish